Kreab Academy

KREAB Academy: Det gode ejerskifte 

– Hvem skal jeg sælge min virksomhed til?

– Hvordan gøder jeg jorden for et godt salg


Uanset hvem du sælger til, er rettidig, målrettet kommunikation til markedet, medarbejderne og andre interessenter afgørende for et lukrativt salg og en god oplevelse.

Derfor sætter Kreab Academy i det kommende år fokus på det gode ejerskifte.

Vi gør det i samarbejde med andre eksperter såsom DVCA, Vækstfonden, advokater, revisorer – og med de ledere, der rent faktisk har prøvet at sælge deres virksomhed til enten en kapitalfond, privat køber eller har gennemgået generationsskifte. På møderne vil de dele ud af deres historier og læringspunkter.

Sammen med DVCA inviterer vi den 27. november kl. 08.30 til møde på Kreabs kontor på Dampfærgevej 27, 2100 København Ø, hvor vi belyser muligheder og udfordringer ved salg og generationsskifte af ejerledede virksomheder.

Vi byder på kaffe og morgenbrød fra kl. 08.00, og efter oplæggene har vi tid til en snak om din virksomheds behov, udvikling og muligheder.

Program:

  • Velkomst ved Lisbeth Wirgowitsch, Kreab
  • Henriette Kinnunen, DVCA: Overvejelser du skal gøre dig som ejerleder, når din virksomhed skal sælges
  • Hvad kan en kapitalfond tilføre en familieejet virksomhed? Fordele og ulemper

Indblik i den virkelige verden fra to perspektiver: Managing Partner i Polaris Jan Johan Kühl og virksomhedsejeren, der sælger livsværket

  • Lisbeth Wirgowitsch, Kreab: Derfor er kommunikation vigtig for et godt salg
  • Afrunding og spørgsmål

 

Tilmelding:

På e-mail til kreabcopenhagen@kreab.com eller til Lisbeth Wirgowitsch, mobil 22 16 39 60.

Der er et begrænset antal pladser til mødet, så jeg anbefaler hurtig tilbagemelding.

 

Mødet er det første i rækken med fokus på finansiel kommunikation ifm. Ejerskifte. Det er et supplement til Kreab Academy Public Affairs, som 4-6 gange årligt inviterer til ansigt-til-ansigt-møder med centrale beslutningstagere; senest justitsminister Søren Pape Poulsen (K), tidl. svensk statsminister og udenrigsminister Carl Bildt, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), Morten Messerschmidt (DF), finansministrene Kristian Jensen (V), Bjarne Corydon (S) og Claus Hjort Frederiksen (V), gruppeformand Henrik Sass Larsen (S), udlændinge- og integrations-minister Inger Støjberg (V), EU-kommissær Margrethe Vestager (R) samt flere andre.

 

Jeg glæder mig til at se dig.

Med venlig hilsen
Lisbeth Wirgowitsch, Managing Partner, Kreab

 

 

Contact us

Choose city

© Kreab Limited 2018