Kreab mener

Kommentar i Jyllands-Posten Finans 16/11-2018

Befriende at Ilse Jacobsen ikke siger undskyld

Modedirektøren er havnet i et stormvejr efter en række kritiske artikler. Men det er befriende, at Ilse Jacobsen alligevel holder sig oprejst, skriver partner i kommunikationsbureau.

16.11.2018 KL. 10:00

LISBETH WIRGOWITSCH

Magt forpligter, og derfor har chefer en helt særlig forpligtelse til at opføre sig ordentligt. Det gælder også Ilse Jacobsen, der gennem årtier har opbygget og brandet sit gummistøvleimperium, og som i de seneste uger har været ude i en shitstorm med alvorlige image-ridser til følge.

Men hvor stort set alle andre i tilsvarende modvind ville lægge sig fladt ned og undskylde, så står Ilse Jacobsen fast. Hun mener øjensynligt ikke, at der er noget at undskylde, og derfor siger hun ikke undskyld. Det er forbilledlig adfærd i en tid, hvor skandalerne i antal kun overgås af mængden af hule undskyldninger, og hvor troværdig kommunikation er under angreb.

I kriser kan man traditionelt vælge mellem at tie stille eller at gøre knæfald og stå til rådighed. Det første er arrogant og uklogt, hvis man vil påvirke sagen, og det sidste kan blive pinagtigt og utroværdigt. Ilse Jacobsen har valgt en mellemvej. Hun stiller sig til rådighed med en koncis Facebook-opdatering, så omverdenen får den forklaring, alle efterspørger. Men hun gør det uden at levere en undskyldning, hun ikke mener.

På side ét i krisekommunikationens grundbog står, at man i en krise skal lægge sig fladt ned. Jeg finder det befriende, at Ilse Jacobsen alligevel holder sig oprejst. Grundlæggende mener hun tilsyneladende, at hun ikke har gjort noget væsentligt forkert. Og derfor ville en undskyldning også have klinget hult.

På side ét i krisekommunikationens grundbog står, at man i en krise skal lægge sig fladt ned. Jeg finder det befriende, at Ilse Jacobsen alligevel holder sig oprejst.

Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i kommunikationshuset Kreab.

Vi lever i en tid, hvor det vrimler med eksempler på beslutningstagere, der gør offentligt knæfald i medierne. Der er færre eksempler på, at virksomhedsledere har klaret sig gennem en mediestorm uden det obligatoriske knæfald. Et af eksemplerne er René Redzepi, køkkenchef på Noma, der holdt fast, da han for år tilbage blev kritiseret for at skabe et arbejdsmiljø, der synes endnu mere kritisabelt end det, Ilse Jacobsen står i spidsen for.

Her er det mig, der bestemmer, lød det fra Rezepi, og offentligheden tilgav ham. Sagen gik i sig selv – uden nogen undskyldning. Både René Redzepi og Ilse Jacobsen har som iværksættere og investorer – nutidens helte – tilsyneladende forsømt at opføre sig ordentligt. Men de overlever mediepresset – måske hjulpet på vej af deres heltestatus.

Jeg forsvarer ingenlunde dårlig ledelse, endsige overenskomstbrud. Selvfølgelig bør Ilse Jacobsen rette op på den kritisable adfærd – ganske som Redzepi givet gjorde det, da pressen slukkede søgelyset. Men jeg forsvarer deres mod til at stå ved sig selv og holde fast i det lederskab, der jo også er roden til deres succes: styrken, egenarten og her bestemmer jeg-tilgangen.

Beslutningstagere i modvind bør tænke sig om en ekstra gang, inden de iler til den automatiske undskyldning. Den luner måske nok på den korte bane, men gavner ikke nødvendigvis troværdigheden på den lange.

Af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i kommunikationshuset Kreab.

Contact us

Choose city

© Kreab Limited 2018