Kreab mener

Kommentar i Jyllands-Posten Finans 16/11-2018

Befriende at Ilse Jacobsen ikke siger undskyld

Modedirektøren er havnet i et stormvejr efter en række kritiske artikler. Men det er befriende, at Ilse Jacobsen alligevel holder sig oprejst, skriver partner i kommunikationsbureau.

16.11.2018 KL. 10:00

LISBETH WIRGOWITSCH

Magt forpligter, og derfor har chefer en helt særlig forpligtelse til at opføre sig ordentligt. Det gælder også Ilse Jacobsen, der gennem årtier har opbygget og brandet sit gummistøvleimperium, og som i de seneste uger har været ude i en shitstorm med alvorlige image-ridser til følge.

Men hvor stort set alle andre i tilsvarende modvind ville lægge sig fladt ned og undskylde, så står Ilse Jacobsen fast. Hun mener øjensynligt ikke, at der er noget at undskylde, og derfor siger hun ikke undskyld. Det er forbilledlig adfærd i en tid, hvor skandalerne i antal kun overgås af mængden af hule undskyldninger, og hvor troværdig kommunikation er under angreb.

I kriser kan man traditionelt vælge mellem at tie stille eller at gøre knæfald og stå til rådighed. Det første er arrogant og uklogt, hvis man vil påvirke sagen, og det sidste kan blive pinagtigt og utroværdigt. Ilse Jacobsen har valgt en mellemvej. Hun stiller sig til rådighed med en koncis Facebook-opdatering, så omverdenen får den forklaring, alle efterspørger. Men hun gør det uden at levere en undskyldning, hun ikke mener.

På side ét i krisekommunikationens grundbog står, at man i en krise skal lægge sig fladt ned. Jeg finder det befriende, at Ilse Jacobsen alligevel holder sig oprejst. Grundlæggende mener hun tilsyneladende, at hun ikke har gjort noget væsentligt forkert. Og derfor ville en undskyldning også have klinget hult.

På side ét i krisekommunikationens grundbog står, at man i en krise skal lægge sig fladt ned. Jeg finder det befriende, at Ilse Jacobsen alligevel holder sig oprejst.

Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i kommunikationshuset Kreab.

Vi lever i en tid, hvor det vrimler med eksempler på beslutningstagere, der gør offentligt knæfald i medierne. Der er færre eksempler på, at virksomhedsledere har klaret sig gennem en mediestorm uden det obligatoriske knæfald. Et af eksemplerne er René Redzepi, køkkenchef på Noma, der holdt fast, da han for år tilbage blev kritiseret for at skabe et arbejdsmiljø, der synes endnu mere kritisabelt end det, Ilse Jacobsen står i spidsen for.

Her er det mig, der bestemmer, lød det fra Rezepi, og offentligheden tilgav ham. Sagen gik i sig selv – uden nogen undskyldning. Både René Redzepi og Ilse Jacobsen har som iværksættere og investorer – nutidens helte – tilsyneladende forsømt at opføre sig ordentligt. Men de overlever mediepresset – måske hjulpet på vej af deres heltestatus.

Jeg forsvarer ingenlunde dårlig ledelse, endsige overenskomstbrud. Selvfølgelig bør Ilse Jacobsen rette op på den kritisable adfærd – ganske som Redzepi givet gjorde det, da pressen slukkede søgelyset. Men jeg forsvarer deres mod til at stå ved sig selv og holde fast i det lederskab, der jo også er roden til deres succes: styrken, egenarten og her bestemmer jeg-tilgangen.

Beslutningstagere i modvind bør tænke sig om en ekstra gang, inden de iler til den automatiske undskyldning. Den luner måske nok på den korte bane, men gavner ikke nødvendigvis troværdigheden på den lange.

Af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i kommunikationshuset Kreab.

 

Kommentar i Jyllands-Posten Finans 27/09-2018

Debatindlæg: Sæt investering på skoleskemaet

For at udvikle en stærkere aktiekultur skal børn have investeringslysten ind med modermælken, og mulighederne for det er bedre end nogensinde før, skriver kommunikationsrådgiver.

27.09.2018 kl. 07:30

 

Jeg er stor fortaler for, at vi i Danmark tager ved lære af den svenske aktiekultur. Det gør vi ved at bringe aktiefortællinger frem i lyset og snakke om dem over middagsbordet, som vi snakker om fodbold og vejret.

I vores globale verden handler det om at lege verdens sammenhæng ind i de små. Poderne skal allerede tidligt lære, hvordan penge kan investeres og yngle til gavn for deres egen opsparing og for det samfund, de lever i.

Siden den venlige bankassistent forærede en sparebøsse til Daniel i Matador, har vi opdraget vores børn til at sætte opsparingen i banken. Fremover skal vi også hjælpe dem til at forstå glæden ved succesfulde investeringer og alvoren ved fejlslagne investeringer. Det kan gøres ved – i mere eller mindre billedlig forstand – at sætte investering på skoleskemaet allerede i folkeskolen. Et indblik i aktieverdenen vil kickstarte en interesse, som kan vare ved resten af livet.

Mulighederne for at inddrage børnene er større end nogensinde før. I stedet for – eller som supplement til – en traditionel børneopsparing kan børns midler ved årsskiftet forvaltes gennem den såkaldte aktiesparekonto. Det er en attraktiv løsning, hvor også de yngste får del i en særlig skattefordel.

Det bør være afsæt til en ny samtale omkring middagsbordet, så børn bliver inddraget i investerings-beslutninger og på den vis lærer om samfundet og de virksomheder, der får hjulene til at dreje rundt.

I mit daglige virke hjælper jeg virksomheder med at skabe opmærksomhed om sig selv, fordi opmærksomhed skaber forandring. På samme vis drømmer jeg om, at forældre og skoler begynder at dyrke et børnevenligt narrativ om investering for at støtte op om en spændende kulturel udvikling.

Desværre er det min erfaring, at danskerne er tilbageholdende med at tale højt om deres investeringer. Det gælder også om deres børns investeringer. Fra mine kollegaer i Sverige ved jeg, at situationen er anderledes på den anden side af sundet. Som det mest naturlige i verden lærer forældre deres børn om interessante virksomheder og investering i disse.

Dermed lader de børnene udvikle en følelse af stolthed over at være medejer af en virksomhed – en stolthed som danske børn med fordel også kan udvikle. Tænk bare på hvilke historier, vi kan fortælle om  vindmølleproducenter, der sikrer grøn energi, shippingvirksomheder der fragter varer mellem kontinenter, og medicinalselskaber der hjælper syge med at blive raske. Det er meget at være stolt af.

Stolthed avler drømme, og drømme kan skabe værdi. Det er en proces, vi skal have startet. Og når det lykkes, vil der blive fortalt historier, skrevet børnebøger om investering og undervist om det i folkeskolen.

Dette er en hidtil overset komponent i udviklingen af den danske aktiekultur. På sigt kan det styrke børskulturen og de virksomheder, som henter kapital på børserne.

Af Lisbeth Wirgowitsch, Managing Partner i kommunikationshuset Kreab.

 

Artikel i Berlingske den 15/06-2018

Tal virksomhedens pris op ved ejerskifte

I de kommende år skifter ca. 23.000 ejerledede virksomheder ejer. For de fleste er advokatbistand og økonomisk rådgivning et must. Kommunikationsrådgivning er ikke i samme grad en selvfølge.

I Danmark er syv ud af ti virksomheder ejerledede, og de bliver købt og solgt som aldrig før. 2018 tegner ligefrem til at blive rekordår for virksomhedshandler. Men ifølge Ejerskifte.info har 45 procent af de ejere, der skal overdrage deres virksomhed inden for to år, ikke en klar strategi. Heller ikke for kommunikationen.

Det til trods for, at det er sværere at sælge en virksomhed, hvis den er ukendt i markedet – og at overdragelsen ofte medfører ændringer, der bør kommunikeres til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, hvis produktiviteten og det gode samarbejde skal bevares og styrkes.

Ejerne går glip af værdi, når de ikke indtænker kommunikationen, så snart overvejelserne om ejerskifte opstår. De skal ud og fortælle om skiftets betydning for virksomheden og omverdenen. Samarbejdspartnere skal eksempelvis ikke overraskes af den nye struktur. Derimod skal den kommunikeres til dem fra dag ét, så de har overblik og tillid til det fortsatte samarbejde.

»Manglende information resulterer i usikkerhed, der ultimativt kan medføre et produktivitetstab.«

Men det er ikke nok at kommunikere til eksterne interessenter. Der skal også kommunikeres internt, hvis man vil optimere forretningen forud for skiftet. Kommunikationen skal forberede organisationen på skiftet, og man skal være ude i god tid. Medarbejderne skal forstå, hvad ejerskiftet vil betyde for dem. Selv hvis det ikke indebærer konkrete ændringer, bør det kommunikeres. For manglende information resulterer i usikkerhed, der ultimativt kan medføre et produktivitetstab.

Personlig investering på spil

Ejer- og familieledede virksomheder har typisk både den økonomiske bundlinje og en stor personlig investering på spil. Motivationen for ejerskiftet bør derfor kommunikeres klart, så det fremstår tydeligt, hvilken forretning der videregives. Ved at forklare motivet for skiftet indgydes tillid hos eksisterende og potentielle samarbejdspartnere. Netop motivationen eller ambitionen med skiftet er vigtigt at få kommunikeret. En direktør, som jeg talte med på årsmødet for ejerledere for nyligt, beskrev det således:

»Det var vigtigt for mig, at virksomheden kan fortsætte med at eksistere i mange år. For de ansattes skyld, men også for min egen. Det er en virksomhed, som jeg har bygget op fra grunden, og den betyder meget for mig. Salget indebærer, at den ikke længere er udsat, hvis der skulle ske noget, som gør, at jeg ikke er i stand til at drive den videre.«

Jeg noterede mig, at direktøren brugte ordet udsat til at pege på, at salget garderede virksomheden imod en potentiel fare. Hans personlige engagement i virksomheden blev motivationen for en økonomisk konsolidering af virksomheden. Han har altså solgt virksomheden med henblik på en sund drift mange år fremover. Og det var kernen i den fortælling, han sørgede for at kommunikere til køber, samarbejdspartnere og ansatte i virksomheden.

Det er overvejelser, som hans omverdenen bør indvies i så tidligt som muligt. Allerede inden man begynder at kigge efter potentielle købere. Målrettet kommunikation, der sikrer, at virksomheden bliver kendt for de rette ting af de rette mennesker på det rette tidspunkt, har erfaringsmæssigt betydning for prisen.

Contact us

Choose city