Praktikant forår 2020

Vi søger to nye praktikanter

 

Er du et kommunikationstalent med store ambitioner, og har du mod på at snuse til konsulenttilværelsen?
Hos Kreab får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer. Du vil dagligt, fra vores kontor på Østerbro, få berøring med store og små kunder inden for en bred vifte af brancher. Vi vil fokusere på din læring og udvikling i løbende sparring med vores fastansatte konsulenter.

Der er tale om lønnet praktik inkl. frokostordning med start 2. januar. Som udgangspunkt løber praktikforløbet til og med juni, men vi er fleksible ift. både start- og slutdato.

Du kommer fx til at arbejde med:
• Kommunikationsstrategier
• Skriveopgaver
• Projektkoordinering
• Presse- og mediekontakt
• Research og analyser
• Oversættelse
• Branding
• Digitale og sociale medier

Vi forventer, at du:
• Læser på en kommunikationsrelateret bachelor- eller kandidatuddannelse (fx cand.merc.(kom), BA(kom) eller cand.comm)
• Skriver bedre end den gennemsnitlige studerende – fængende og grammatisk korrekt – på både dansk og engelsk
• Har stor interesse og forståelse for det danske mediebillede
• Kan identificere og fortælle den gode historie i skrift og tale
• Er omhyggelig og struktureret
• Er handlekraftig og socialt anlagt

Lyder det som en udfordring for dig?
Så send en ansøgning, CV og karakterbevis til Associate Director Jonas Mathiesen Bang på jbang@kreab.com. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt

Info:
Virksomhed: Kreab
Stillingsbetegnelse: Praktikant
Kontakt: Jonas Bang, jbang@kreab.com, tlf: 31182410
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Adresse: Krøyers Atelier, Bredgade 33B, 4. sal. 1260 København K, Danmark

    Contact us

    Choose city