Kurser, gå-hjem-møder, netværksmøder, individuel træning og skræddersyede workshops
Kreab Academy er for dig, der vil være bedre til at kommunikere internt og eksternt, og påvirke myndigheder og beslutningstagere målrettet og effektivt.
Baseret på gennemtestede, klassiske discipliner har vi siden 2011 trænet ledere og beslutningstagere i at nå deres mål via kommunikation. Vi har afholdt kurser, workshops, foredrag og netværksmøder med aktuelle, toneangivende eksperter og beslutningstagere i Danmark og EU.
Affødt af en analyse og samtaler med en lang række topledere i efteråret, fokuserer vi på især ledelseskommunikation, som er en udfordring for mange i disse (krise)tider. Hvordan bruger jeg kommunikation som redskab til forandring og forankring? Hvordan sikrer jeg, at medarbejdere / bestyrelsen / teamet / omverdenen lytter og forstår? Er vores beredskab godt nok? Hvad nu hvis…?
Det starter alt sammen hos lederen og med et klart budskab, som er afstemt og tilpasset situationen og målgruppen.
Gratis webinar om ledelseskommunikation
Vi sætter sammenhængen mellem ledelse og kommunikation under lup. Vi giver dig indsigter, redskaber og tips til at blive skarpere og mere målrettet i din kommunikation, så du bliver både hørt og forstået. På webinaret sætter strategisk rådgiver i ledelse og forandring PH.d. i retorik, Anne Katrine Lund, og kommunikationsekspert, Lisbeth Wirgowitsch, fokus på kunsten at lede med effektiv kommunikation. Udgangspunktet er: Tydelig kommunikation skal ikke bare siges, men høres, forstås og blive til handling. Tilmeld dig webinaret her.
Aktiviteter i 2021
Webinarer og foredrag som appetizer for de mange.
Skræddersyede workshops, træning og kurser, en-til-en eller i mindre grupper.
Når Corona tillader det, inviterer vi til uformelle netværksmøder med drinks, snacks, aktuelle temaer og oplægsholdere, typisk i eksklusive grupper, så der kan tales frit.
Læs mere om workshops og træning og tjek vores konference-, webinar- og netværkskalender.