Kernefortælling

Kernefortælling - når jeres unikke værdiskabelse og berettigelse på markedet skal stå klart for omverden og jer selv

Hvorfor skal man vælge netop din virksomhed? På præcist hvilke områder er I værdiskabende og unikke set med omverdens briller? Hvordan differentierer I jer fra konkurrenterne? Kort sagt: Hvad er jeres berettigelse i markedet?

Om man er kunde, køber, investor, potentiel medarbejder eller andet: Som virksomhed skal I skære ud i pap for omverdenen præcist, hvorfor man skal gå ind ad netop jeres dør. Det skal stå fuldkommen klart, hvilken værdi netop I skaber – set med kundens, køberens, investorens eller den kommende medarbejders øjne.

Kreab hjælper virksomheder med at identificere deres helt særlige kerne og sætte ord på den centrale fortælling, der skal formidles til omverden og gøre virksomheden relevant.

Kernefortællingen er vigtig, fordi den enkelt og koncist viser netop jeres værdi, DNA og legitimitet i verdenen. Set udefra med omverdens øjne. Med andre ord: Rigtigt skruet sammen og rigtigt anvendt skal jeres kernefortælling gøre det let for omverdenen at vælge jer.

Alle virksomheder kender deres styrker og svagheder. Mener de selv. Men ofte viser det sig, at de har masser af blinde vinkler på sig selv – derfor fortæller de ofte ikke optimalt om sig selv.

Mange ledere har styr på deres kernefortælling. Mener de selv. Syretesten er, når de opfordres til kort at fortælle præcist, hvor de adskiller sig, hvorfor man skal vælge dem. Så viser det sig ofte, at budskabet ikke er helt klart. At tankerne bag måske trænger til en update.

Når du samarbejder med os, går vi omhyggeligt til værks. Gennem årtier har vi udviklet og fintunet vores metode, der består af to, sommetider tre, faser:

  • Identificering og udvikling af jeres kerne.
  • Udvikling af en fortælling – typisk af flere længder afhængig af, hvad de skal bruges til – og af hvem.
  • Eventuelt en plan for, hvordan fortællingen formidles.

 

Udvikling af kernen sker på en workshop, hvor vi via forudgående research og øvelser udviklet til jer afdækker nøjagtigt, hvem I er som virksomhed, og vi tester: Er der dækning for jeres selvopfattelse – hvad ville omverdenen fortælle om jer, hvis den bliver spurgt. Med mere.

Når vi er enige om jeres DNA, mål og muligheder, så sætter vi os til tasterne og skriver en målrettet kernefortælling, som I kan se jer selv i. Og som skal tegne virksomheden på både de indre og ydre linjer.

Vi hjælper også, hvis I har brug for hjælp til, hvordan fortællingen udbredes bredt – så I for alvor får glæde af den.

Formatet for kernefortællingen er skræddersyet til jer og varierer fra virksomhed til virksomhed afhængigt af formål og behov. Det samme gælder vejen derhen: Måske kræver det kun et par timers workshop med ledelsen, måske er der behov for en mere analytisk tilgang med desk research, medarbejderinterviews og/eller spørgeskemaundersøgelser.

Siger dette dig noget – så tøv ikke! Tag fat i os for en uforpligtende snak, eventuelt et møde, hvor vi sammen kan afdække din virksomheds behov – og om vi kan hjælpe.

Kontakt

+45 22 16 39 60
lwirgowitsch@kreab.com

Lisbeth Wirgowitsch

Managing Partner