03/11/2012
Kronik i Jyllands-Posten
Af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i Kreab
Virksomhederne forbereder sig på det værste, meldte topledere ud i sidste uge, og selvom servicebranchen forleden meldte om forventet vækst, ændrer det ikke ved, at flere står til at miste deres arbejde til næste år.
Samtidig viser undersøgelser, at hver tredje leder forsømmer at holde medarbejderne orienterede om virksomhedens situation og udsigter. Det er ledelsessvigt, og det koster ikke blot rent menneskeligt. Det forstærker også krisen og koster på bundlinjen.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste for nylig, at en tredjedel af de danske lønmodtagere er bange for at miste deres job. Den suppleres af en ny analyse fra KommunikationsGruppen as, som viser, at kun 34 pct. af landets ledere orienterer deres ansatte om krisens betydning for deres job.
Opgjort i direkte omkostninger på kort sigt er det måske mindre væsentligt, at kun hver tredje leder prioriterer den interne kommunikation.
Opgjort i medarbejdernes nedsatte produktivitet, sygefravær, reduceret ansvarsfølelse, ejerskab og loyalitet taler vi om store summer, der tapper bundlinjen. For slet ikke at tale om det betydelige dræn på imagekontoen, som medarbejdersvigt typisk afstedkommer.
En stor del af krisens årsager og pris har virksomhederne ikke indflydelse på. Netop derfor er det vigtigt at sætte ind, hvor man de facto har indflydelse. Som for eksempel på kommunikationen til medarbejderne.
Når det drejer sig om noget så basalt som at tale med sine medarbejdere og fortælle dem ærligt om tingenes tilstand – så kan den enkelte leder gøre en kæmpe forskel for sine ansatte. Den enkelte leder kan spare både menneskelige og økonomiske omkostninger ved at orientere sine medarbejdere om, hvordan det går, og – hvis det er muligt – hvad der er i vente.
Det giver troværdighed og skaber tillid og tryghed, som er forudsætningen for medarbejdernes tilfredshed og ydeevne. Præcist de samme positive resultater opnås pudsigt nok, selv om lederen ikke ved, hvad der er i vente. Så skal han eller hun ”bare” fortælle det.
Vi ved det fra os selv – uvidenhed gør os utrygge og skaber grobund for rygtedannelse, fantaseren, afmagt og ligegyldighed. Vi ved også, at vi kan udholde det meste og oven i købet komme styrket ud på den anden side, hvis vi har tillid til, at vi får klar besked, når der er noget at fortælle.
Krisens vindere er de virksomheder, der har ledere, som har evnen og modet til at adressere virkeligheden direkte, rettidigt og troværdigt, og som sørger for at formidle deres viden om arbejdspladsens og medarbejdernes fremtid personligt til den enkelte eller på stormøder.
Ledere, der ikke forfalder til at distancere sig til deres egne medarbejdere ved at knalde en e-mail af sted, skrive på intranettet eller lægge navn til en artikel i nyhedsbrevet. Eller værst af alt: slet ikke at sige noget.
Evnen til at kommunikere er gået fra at være en bikvalifikation til at være en afgørende og bærende kompetence for en god topleder, fordi den har afgørende indflydelse på virksomhedens omdømme og evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Et godt råd til topledere er derfor at stille høje kommunikative krav til sig selv og til hele ledelseslaget, når det gælder den interne kommunikation. Det vil gavne både medarbejdere, bundlinje og virksomhedens modstandskraft.