Find dit verdensmål og kommunikér det

Artikel i Berlingske

Af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i Kreab

Hvis man både kan praktisere, dokumentere og fortælle omverdenen om sit samfundsansvar, er der mange point at hente. Både i forhold til fremtidens jobsøgere, kunder, investorer, forbrugere og medier.

Du gør det garanteret allerede privat: Tænker og lever mere bæredygtigt end for blot få år siden.

Både inden for hjemmets fire vægge og ude i erhvervslivet har vi i den seneste tid oplevet et tankesæt omkring bæredygtighed, der er i opbrud. I skrivende stund strejker skoleelever verden over for klimaet, mens stort set alle voksne på tværs af grænser og partiskel har klimaet som topprioritet, når de skal stemme.

Og i erhvervslivets tunge ende er der øjensynligt enighed: CSR er gårsdagens betaling for dårlig samvittighed. Nu er bæredygtighed blevet mainstream, og skal der vælges, er langsigtet værdi vigtigere end kortsigtet profit. Kort sagt: Bæredygtighed er blevet et afgørende konkurrenceparameter.

Men hvor det på privatfronten er gået op for de fleste, at ikke blot kan alle bidrage, alle skal bidrage, er det som om, at mindsettet på arbejdspladsen er anderledes: I mange mindre og mellemstore virksomheder hersker en opfattelse af, at bæredygtighed er for de store spillere. Det er noget, som Grundfos, Ørsted, Chr. Hansen og andre i superligaen må tage sig af.

For nylig havde jeg besøg af 45 SMV-ledere, som alle brugte deres morgen på at hente inspiration til, hvordan de på én gang kan gavne klimaet, eget renommé og bundlinjen. Verdens mest bæredygtige virksomhed, danske Chr. Hansen, fortalte, hvordan de konkret, målbart og eksekverbart arbejder med bæredygtighed, og hvordan det gavner både klima, image og indtjening.

I de mange efterfølgende samtaler stod det dog klart: SMV-ledere ønsker at praktisere ansvarlig, bæredygtig ledelse, men mange finder det uoverskueligt. Hvad gør vi? Hvordan gør vi? Virker det? Det er tydeligt, at mange ikke har fundet de områder, hvor virksomheden enten er eller kan blive bæredygtig, og endnu flere tænker: Mit bidrag er en dråbe i havet. I afmagt overlader de ansvaret til de tunge drenge.

Bæredygtighed som konkurrenceparameter

Men sådan behøver det ikke at være. Det tankesæt, der skaber en bæredygtig livsstil hjemme er det samme, der kan gøre dig til en bæredygtig virksomheds- eller teamleder for virksomheden. Al forandring starter med, at nogen går foran. Og Chr. Hansen og andre store virksomheder har vist os, at det er muligt at gavne klimaet konkret og målbart og samtidig bruge klimadagsordenen som løftestang for f.eks. et (endnu) bedre omdømme.

Bæredygtighed og arbejdet med FNs verdensmål kan ske på mange måder, som også små og mellemstore virksomheder kan arbejde med på en håndgribelig og profitabel måde.

I mit arbejde hjælper jeg dagligt virksomheder med at skille sig ud fra mængden, identificere deres særlige selling points, og kommunikere dem. Jeg oplever ledere, der er bevidste om, at medarbejdere, investorer og kunder fremover vender ryggen til ikkebæredygtige virksomheder, men som alligevel ikke har gjort sig klart, hvordan de vil arbejde bæredygtigt i deres virksomhed. Således får de heller ikke fremhævet bæredygtighed som årsag til at kunder, investorer og medarbejdere skal vælge netop dem – og det er øv!

Som blandt andre professor Steen Hildebrandt har pointeret flere gange er der ikke megen lovgivning, der regulerer og forbyder virksomheder f.eks. at skade klima og miljø samt menneskers helbred.

Mens vi venter på både lovgivning og regulering, er der derfor behov for, at udviklingen kommer fra virksomhederne selv. Danmark har førertrøjen, når det gælder grøn omstilling, så hvis ikke vi kan gå forrest, hvem kan så?

Tidligere gjorde man som virksomhedsledere nytte, hvis man tjente penge. I dag er det paradigme vendt på hovedet. Det handler ikke længere om at købe aflad og betale for sin dårlige samvittighed gennem en flygtig CSR-strategi. Ingen gider mere varm luft. Det er nu et spørgsmål om at integrere bæredygtighed i sin forretningsmodel og gøre indsatsen målbar og kommunikérbar.

For hvis man både kan praktisere, dokumentere og fortælle omverdenen om sit samfundsansvar, er der mange point at hente. Både i forhold til fremtidens jobsøgere, kunder, investorer, forbrugere og medier.

What to do?

FNs 17 verdensmål kan virke uoverskuelige, og ingen kan på et seriøst plan arbejde målrettet med alle mål. Derfor er mit råd: Gå virksomheden igennem fra A-Z for at afdække, hvor du står i forhold til verdensmålene. Udvælg ét, to eller tre verdensmål, som du og din virksomhed kan identificere jer med, og som virksomheden kan/bør forbedre sig indenfor.

Dyk ned i de 169 undermål, som byder på flere brugbare nuancer og hiver bæredygtighed ned på et konkret plan, hvor du kan vælge hvilke kriterier, der skal ligge til grund for jeres beslutninger fremover. Det gør forbedringerne målbare, og opgaven overskuelig.

Når strategien er lagt fast, skal I lade markedet, ansatte og potentielt fremtidige medarbejdere vide det. Jeres måde at være bæredygtige på skal gøres til en del af fortællingen, når medarbejderne taler sammen med kunder eller til weekendens middage med venner. Det skal være den historie, der spredes om din virksomhed og trækker investorer eller købere og nye medarbejdere til.

Det styrker dig som leder, at du både indadtil og udadtil bliver ansigtet på ordentlighed og ansvarlighed. Det giver medvind og velvilje hos kunderne og stolthed hos medarbejderne – og sidst men ikke mindst, bliver det lettere at rekruttere de dygtigste talenter, som i stigende grad vælger job og arbejdsplads efter et klart defineret purpose.

De unge, de dygtigste, de mest eftertragtede vil ikke blot have en mening med livet, de vil også have mening med erhvervslivet. Tilbyder du det, gavner du en større sag med afsmittende effekt på både den sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinje.