Frygten for at fejle skaber dårlig ledelseskommunikation

Klumme i Berlingske

Af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i Kreab

Mange ledere er ramt og påvirket af frygten for at falde igennem og blive opfattet som en bluffer, der ikke er nær så dygtig, som omgivelserne tror.

Jeg troede ikke mine egne ører. Der stod han. Et af erhvervslivets klogeste hoveder, på et af landets mest bonede gulve. På vej hen til talerstolen og det rullende kamera så han pludselig på mig med et åbent blik og udbrød: Sommetider er jeg bange for at blive gennemskuet som ét stort blufnummer!

Fra mit årelange virke som kommunikationsrådgiver ved jeg, at han er ikke den eneste. Frygten for at falde igennem og blive opfattet som en bluffer, der ikke er nær så dygtig, som omgivelserne tror, forfølger mange. Det har den fordel for de fleste, at de bestandigt gør sig umage. Desværre er ulempen, at selvsamme frygt risikerer at spænde ben for den troværdighed og gennemslagskraft, som er forudsætningen for at få sine budskaber ud og skabe en ledelsesmæssig succes.

Jeg ser det hver eneste dag. Om det er til kamera, fra talerstolen eller på et internt møde: Når ledere skal »op på ølkassen« og kommunikere ansigt til ansigt, er mange så »bange« for at falde igennem, at de nærmest forskanser sig bag en usynlig, beskyttende, professionel kappe. En kappe, der har til formål at stive dem af som den kloge leder, men som desværre også skjuler mennesket i lederen og adskiller hjertet fra hjernen.

Som at snakke med familien

Behovet for at lyde klog og »direktøragtig« kommer til at skabe en unødvendig distance som sætter autenticiteten over styr og risikerer at spænde ben for budskabet.

Gennem mange år har det været mit job at få ledere til at (turde) smide kappen og sætte sig selv i spil som menneske, når de kommunikerer professionelt. Jeg har bedt dem om at lægge lederkappen i garderoben, spørge sig selv »hvad er det egentlig, jeg vil sige«, og tillade sig at vise, at de personligt brænder for det, de siger – præcist som når de taler til ægtefællen eller børnene derhjemme.

Forskellen er »bare«, at omkring spisebordet er skuldrene sænkede. Der er ingen forventning til præstation. Budskabet er klart. Forberedt i hjernen, men det, du siger, kommer fra hjertet og formidles på en måde, som familien forstår. Du er autentisk. Derfor får du opmærksomhed.

Samme opskrift virker i det professionelle liv.

Leder efter signaler

Som andre dyr er vi mennesker fra naturens hånd programmeret til at afkode signaler hos hinanden. Vi leder efter tillidsvækkende faktorer i kommunikationen, og studier viser, at de i langt højere grad kommer til udtryk gennem kropssprog, mimik og toneleje end gennem det talte ord. Desværre gør frygten for at fejle ofte kropssproget stift og distanceret – og den leder, der ellers har et gennembearbejdet, vigtigt budskab på hjerte risikerer at blive reduceret til et »talende jakkesæt« uden gennemslagskraft.

Flere har fortalt mig, at de er bange for at fremstå useriøse. Derfor har de en tendens til at sætte en facade op og give mindre af sig selv, når de taler som chef, end når de taler som forælder, kollega eller sportsmakker.

Men seriøsitet og professionalisme behøver ikke at være autenticitetens modsætning.

Det er ikke naturligt for alle ledere at tale fra hjertet. Og det er heller ikke nødvendigvis alle ledere, der behøver det. Men et tip, de fleste vil have gavn af, er alligevel at spørge sig selv: Hvordan ville jeg have formidlet dette budskab til min nabo? Og være opmærksom på præcist hvad de ville gøre anderledes – verbalt såvel som nonverbalt – hvis det samme budskab skulle formidles til bestyrelsen, medarbejdere eller en journalist.

Faktum er, at den bedste formidling ofte er den til naboen. Den er enkel og lige til, og fortalt med de ord naboen bedst forstår.

Autencitet er succes

Det er en kendsgerning, at det ofte er de mest autentiske mennesker, der er succesfulde ledere. Dem, der formår at tale fra hjertet og gøre budskaber til deres egne. Der synes endda at blive mere og mere plads til ledere, der giver noget af sig selv, og som viser et menneskeligt ansigt i kommunikationen.

Anders Dam, topchef i Jyske Bank, får stor ros for at bringe sin egen personlighed i spil – både når han kommunikerer internt, på sociale medier og med pressen. Han er et menneskeligt ansigt på en konservativ organisation, hvilket eksempelvis kommer til udtryk via humor og brug af emojis på Twitter.

Det samme gælder Tommy Ahlers (V), som udviste en særlig høj grad af selvironi, efter at han kom til at blotte sit maveskind på live-TV forud for Dronningens nytårstaffel. I stedet for at tie episoden ihjel høstede han point for at joke med det og gøre sagen til en del af sit politiske budskab. Og det gjorde ham jo ikke til en mindre professionel, useriøs minister.

Måske var det i virkeligheden Ahlers’ autenticitet i DR-programmet Løvens Hule, der banede vejen for, at han sidste år blev tilbudt en ministerpost. Og der er sandsynligvis en sammenhæng mellem hans evne til at kommunikere autentisk og det faktum, at han er blandt regeringens mest populære ministre.

Både Dam og Ahlers er ledere med et stort ansvar for mange mennesker. Men de taler som mennesker, og derfor slår de igennem, derfor får de vores opmærksomhed.

Tilbage til min erhvervsmand: Hans åbne ærlighed blev starten på en succesfuld forandringsproces. Han fulgte mit råd, og som han sagde, da han kom ned fra podiet: Jeg så min nabo for mit indre blik og forestillede mig, at det var ham, jeg talte til, og som skulle overbevises.