Insights | Vi skal tale aktier, som vi taler fodbold og politik

25/11/2017

Vi skal tale aktier, som vi taler fodbold og politik

Kronik i Berlingske

Af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i Kreab

Ny aktiekultur kræver øget mediefokus på enkeltaktier. To ud af tre danskere har kun én aktie i porteføljen. Helt anderledes er det i Sverige.

Hvis vi i Danmark vil udvikle en stærkere aktiekultur, må vi tage ved lære af svenskerne. Ligesom danskerne taler om fodbold-VM og kommunalvalg på arbejdspladsen og over middagsbordet, taler svenskerne om aktier.

Vi har potentiale til at udvikle en mindst lige så stærk aktiekultur, og jeg ser frem til at understøtte den ved at bringe de mange fascinerende aktiefortællinger frem i lyset.

Sverige har i dag en meget stærk og bredt forankret aktiekultur samt en risikovillighed, der kommer især mindre virksomheder til gavn. Men hvad gør de rigtigt – og hvad kan vi mon lære?

Kreabs kontor i Stockholm har på nært hold fulgt udviklingen, siden den svenske aktiekultur begyndte at spire i 1980erne.

Politisk vilje og tæt samarbejde med bankerne gjorde det lettere for menigmand at handle aktier, og aktiehandel var ikke længere forbeholdt eliten. Medvind på cykelstien i form af kraftige kursstigninger på aktiemarkedet satte skub i en aktiebølge, der i dag ligner en folkesport.

Siden har svenskerne taget investeringssparekontoen – deres svar på en aktiesparekonto – til sig med stor succes, hvilket har styrket aktiekulturen yderligere.

Erfaringer fra Sverige viser, at svenskerne især elsker »stock picking« – altså udvælgelse af enkeltaktier, der spås et højere afkast end resten af markedet.

Åbner du en svensk business-avis som Dagens Industri, vil du sandsynligvis blive mødt af analyser af en håndfuld udvalgte, særligt lovende aktier. Kan disse mon vise sig at blive lige så spektakulære aktiefortællinger som Africa Oil eller Fingerprint Cards? Og måske endda udvikle sig til nationale stoltheder som Volvo og Ericsson? Det er noget, svenskerne holder meget af at diskutere.

Også i Danmark er der potentiale i at få udbredt den gode aktiefortælling. Vi skal på samme måde som svenskerne have aktie­interessen ind under huden. Vi skal føle ejerskab over fremtidens virksomheder – både i symbolsk og bogstavelig forstand. Vi skal have lyst til at hjælpe nye virksomheder frem i verden med risikovillig kapital og føle spændingen ved at investere. Og selvfølgelig nyde afkastet, når det går godt.

To ud af tre danske investorer har kun én aktie i porteføljen. Gennemsnittet er 1,9 aktier. Og det er ofte store nationalaktier som Novo Nordisk og Vestas.
Samtidig har danske husholdninger cirka 850 milliarder kr. stående til nulrente i banken. Det er et udtryk for, at risikovilligheden er for lav, hvilket bremser udviklingen af aktiekulturen.

Samtidig er det et faktum, at lovende danske virksomheder søger mod Stockholm for at finde finansiering via en børsnotering. Det er en udvikling, vi skal have vendt hurtigst muligt ved at gøre det mere attraktivt at kanalisere penge ud til små, danske virksomheder.

Og det er hovedargumentet for, at aktiesparekontoens foreløbige loft bør forhøjes fra 50.000 kr. Den svenske investeringssparkonto har til sammenligning ikke noget loft, og her er erfaringerne særdeles positive. Hvorfor pålægger vi os en grænse, svenskerne ikke finder nødvendig? Tror politikerne ikke rigtig på projektet, når det kommet til stykket?

Uanset skiftende svenske regeringer har der siden 1980erne været kontinuerlig politisk opbakning til at stimulere aktiehandlen. Det har givet en vis stabilitet og forudsigelighed, som vi desværre ikke kan tage for givet herhjemme, endnu. Det meste af venstrefløjen i Folketinget står eksempelvis uden for den nye vækstpakke, hvilket udfordrer dens eksistens og udfoldelses­muligheder under en fremtidig rød regering.

Infrastrukturen er et andet væsentligt element. En lavere og mere overskuelig skat på værdipapirer udgør et godt fundament for, at online mæglerplatforme kan fungere i Sverige. Danske banker sidder fortsat på en stor del af den private aktiehandel herhjemme, men hvis aktiesparekontoen bliver en succes, kan det åbne op for nye, innovative investeringsportaler.

Hvis vi i Danmark vil udvikle en stærkere aktiekultur, må vi tage ved lære af svenskerne. Der er ikke nogen snuptagsløsning, som en vækstpakke kan fremtrylle. Det kræver stimulerende rammer samt bred og langsigtet politisk opbakning.

Helt af sig selv vil følge øget mediefokus på enkeltaktier og gode børsfortællinger. Fortællingen om oversete vækstlag, den unikke mulighed for at være en del af fremtidens innovative virksomheder og spændingen ved at vinde eller tabe.

Det vil styrke aktieinteressen blandt danskerne. Og med tiden vil det øge risikoappetitten og skabe et bedre fundament for, at nye virksomheder kan hente finansiering i Danmark frem for i Sverige.